Alt godt fra havet – find, fang og smag dyr og planter på det lave vand!
For dig, der bor eller går i skole på Frederiksberg, og er i alderen 7-11 år!
Find, fang og undersøg fisk, krabber, rejer, tang og andre dyr og planter på det lave vand med naturvejlederne i din sommerferie.
Vi tager metroen sammen til Øresund st., hvorfra vi går ud til Naturcenter Amager Strand, som skal være base for vores aktiviteter på dagen.
Ved naturcenteret kommer I til at se og prøve forskellige fangstmåder – sænkenet, tejn, rejehove og krabbefangere er nogle af dem! Krabbefangerne laver vi selv, og I får jeres egen med hjem! Vi dissekerer fisk, kigger ind i en musling og koger en reje rød. Når vi har undersøgt maden, tilbereder vi sammen et lækkert fest-måltid med alt godt fra havet.
Vi mødes ved Frederiksberg Metrostation kl. 08.30 og er hjemme igen ca. kl. 15.00
Tilmelding åbner her på siden 26. maj kl. 8.00